Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at se det specielle ved Victor Deme, da han blev lanceret sidste år som den næste store ting fra Vestafrika. Ligesom jeg bestemt ikke var imponeret, da jeg så hans lidet inspirerede optræden på Womex, messen i København for verdensmusik. Et sted hvor hans showcase skulle sælge ham til festivaler, men hvor han nærmest virkede som en mand, som tiden havde glemt. Og stadig når jeg hører denne, hans næste plade, så ja, han har ikke den nærmest overdådige kraft på vokalen, som vi er blevet forvænte på via stjerner som Guineas Mory Kanté, Malis Salif Keita og Senegals Baaba Maal. Men i takt med at pladen løber, kommer der noget helt andet op. For pludselig åbenbares de detaljer, som fik erfarne musikkøbmænd og kritikere op af stolen. For vist kan manden synge og frasere med en herligt soul’et bund i stemmen, som også indeholder de lyse toner, som dem han sammenlignes med besidder til overmål.
Nej, det der åbenbares er et fuldstøbt album. Hemmelighederne åbenbares med en hånd, der ikke smider det hele på en gang. Men der er altså tale om en singer/songwriter med mere end en flig af den kåbe, der gør sangskrivere i Vesten. Men samtidig en, der fra sin oprindelse i Elfenbenskysten – som i årevis i hovedstaden Abdijan havde en scene, hvor mange Mandé-kunstnere fra Mali søgte hen, da pladeindustrien i Bamako var nul og niks – tænk bare på Amadou & Mariam – har han taget en masse erfaring, og i sit adopterede hjemland Burkina Faso har han lagt resten til. Og ud af det plus af erfaringerne er der kommet en midaldrende kunstner, som har en masse at komme med.
Så jeg er fascineret af pladen, som ruller derudaf med den vanlige flod af balafoner, men som også har en guitar, som virker bekendt for vestlige ører. Og så er der altså en række sange, der til forveksling ligner hits, fremført af en stemme, som man godt kan gå hen og blive afhængig af. Så ingen tordenskrald, men en stadig insisteren. Stadig underspillet, men i den grad med holdbarhed.
Jeg kan kraftigt anbefale Viktor Demes nye plade
Victor Deme: "Deli"
Chapa Blues-Naïve / Playground (2010)
