Skotland er ubetinget det keltiske område, hvor den kontemporære sang står allerstærkest. Det skyldes uden tvivl folk som Alex Campbell, Ewan MacColl, Dick Gaughan, Dougie MacLean, The MacCalmans og rigtigt mange flere.
På det seneste har man med stor fornøjelse kunne opleve en helt ny bølge af skotske sangere - eller skal vi bare sige "folksingers"? Karine Polwart, Kris Drever, Boo Hewerdine, Julie Fowlis og nu Ewan Robertson.
Ewan Robertson startede i 2000 med at studere sækkepibe og violin, men fandt hurtigt, at der var mangel på guitarister, der kunne akkompagnere blandt andet ved sessions. Han udviklede en unik drivende stil, som man blandt andet kan høre i bandet Breabach.
Som sanger/guitarist blev han i 2008 af BBC Radio Scotland kåret som Young Traditional musician of the Year, og han er nu klar med sin solo-debut, "Some Kind of Certainty".
"Some Kind of Certainty" er en selvsikker debut. Hans version af Richard Thompson-klassikeren "Vincent Black Lightning" udviser stor respekt for originalen, men tilfører sangen den skær af ungdommelighed.
Også Phil Ochs bliver mindet på pladen, hvor Ewan Robertson puster nyt liv i i "When I am Gone" med et fremragende bidrag fra Breabach-fiddleren Patsy Reid.
På trods af den fine pris som traditionel sanger, har kun to traditionelle sange fundet vej til "Some Kind of Certainty". "Ship in Order" slutter på smuk vis pladen af, i et vemodigt klaverarrangement, der giver farvel-sangen den melankoli, som ikke for alvor bryder igennem messingsuppen på Bellowheads ellers udemærkede version af sangen.
Ewan Robertson kan det hele. Han har den dybe respekt for rødderne, som kendetegner den unge generation af skotske sangere. Karine Polwart erklærede på sidste års Stonehaven Folk Festival sin ubetingede kærlighed til Dick Gaughan som sin helt store inspirator. Ewan Robertson hylder de gamle, men bevæger sig videre i jagten på sit eget udtryk.
Ewan Robertson: "Some Kind of Certainty"
Greentrax (2010)
