Jan Edvard er en sanger og guitarist med rod i det nordjyske der hidtil har markeret mest profil indenfor bluesgenren. Nu har han imidlertid kastet et ambitiøst projekt i grams hvori han breder sig noget mere ud over de frodige rytmiske agre.
Selvom det ikke længere er den traditionelle blues Edvard bygger sine sange på, ser han dog stadig mod vest, helt mod vest, for at finde inspiration. Et forsigtigt forsøg på at kategorisere må lyde noget i retning af blandet rock med blues-, folk- og countryelementer, men det er alene et forsøg med henblik på at servicere læserne. Manden fortjener sådant set at stå ukategoriseret. Musikhistorisk får vi en blanding af klassiske og en opdaterede udladninger. På den ene side er vi ikke ude på eksperimenternes overdrev, og på den anden side taler vi heller ikke om rene stiløvelser. Selvom vi altså ikke er i en revolutionær tilstand, får vi dog lyden af en personlighed.
Det er ikke sangstemmen der giver personligheden selvom den virker som den skal. Teksterne hæver sig pænt over det middelmådige niveau uden dog at være banebrydende. Det havde været interessant at høre dem på modersmålet, men det er tydeligvis ikke Edvards hensigt. Der er ikke et dansk ord i booklet´en. Der satses på den store verden.
Det er altså heller ikke her personligheden skal søges. Hvor så? Nok i den uimponerede vilje til, med et umiskendeligt lokalt ”touch”, at begå sig i et felt med mange store sangere og sangskrivere fra rockens moderkontinent – og kvaliteten til ikke at falde igennem. Mange af de amerikanske forbilleder har en ulykkelig evne til at sprede sig for meget over genrerne med genrerenhed i de enkelte sange. I Edvards tilfælde kommer han udenom dette problem ved på forskellig vis at forene genrerne i de enkelte numre og på den måde får skabt større enhed end mange af ”originalerne”. Når det hele samtidig kommer pænt ud over kanten, får vi en plade der vil noget. Musikalsk er kvaliteten samtidig høj og med gode originale elementer.
Havde det nu været John Hiatt eller en af de andre koryfæer der havde lavet det her, skulle anmelderne såmænd nok have øset af superlativerne. Nu er det bare Jan Edvard fra det nordjyske, men det skal han slet ikke være ked af, skal han ikke.
Jan Edvard & The Giant Jets: ” Jan Edvard & The Giant Jets”.
Gateway Music (2010)