Live: Kongerne af són leverede ekstasen

Orquestra Buena Vista Social Club på Vega. Foto: Lea Gotfredsen

Buena Vista Social Club er et navn, som klinger magisk. For vi var mange, der fik åbnet øjnene for cubansk musik, da den fremragende plade kom tilbage i 1997 og vendte op og ned på alles opfattelse af, hvad verdensmusik kunne. Vi ved i dag, at der var tale om held i uheld. At Nick Gold var taget til Egrémstudiet i Havana og havde en aftale med Ry Cooder. Og at ngonispilleren Bassekou Kouyate ventede på visum og på hvad der skulle blive et møde mellem beslægtede på begge sider af Atlanten, i hver sin ende af den gamle slaverute. Ligesom vi ved, at Cooders tilgang var et fedt bånd, han engang havde hørt med laudspilleren Barbarito Torres, og at han svært godt kunne tænke sig et møde mellem denne, ngonimagikeren og hans egen slideguitar. Ligesom vi ved, at det gik totalt i vasken, for manden fra Mali kunne ikke få visum, og så måtte man finde på en nødløsning.

Nick Gold er fra det London-baserede pladeselskab, World Circuit. De havde i deres stald det fede cubanske orkester, Sierra Maestra, og deres leder Juan de Marcos Gonzalez blev sat til at finde en række af de gamle veteraner rundt omkring i Havana. Derved lærte vi Ibrahim Ferrer, Pió Leyva, Compay Segundo, Rubén Gonzalez, Eliades Ochoa og alle de andre at kende. For pladen skrev verdenshistorie. Og siden turnerede de verden tynd, i stedse mere fortyndede versioner i grad med at de gamle stjerner faldt fra, ligesom relativt nye folk som batátrommefænomenet Miguel ”Angá” Diaz gik hen og døde i meget ung alder. En tragedie, simpelthen.
Men en mand, der vedblev med at imponere og blandt andet stod for arrangementerne i forbindelse med Rubén Gonzalez’ mange turneer, var basunspilleren Jesús ”Aguaje” Ramos, og det var med ham ved styrepinden, at vi fik besøg af det store band i Vega på en gnistrende lørdag aften. En koncert der ikke går i glemmebogen lige med det første.

Ud over ”Aguaje” var der kun meget få af de oprindelige tilbage. Ude på fløjen stod en trind Manuél ”Guarjiro” Mirabál, den markante trompetist på så mange indspilninger, mens mesterguitaristen Manuél Galbán i det mindste var til stede, men da han nærmest modvilligt skulle trækkes frem og give en solo, knækkede ikke bare en streng, men også filmen for den gamle mand, og så var det mere eller mindre godnat med Galbán, der med en mine, der sagde det hele, sad og fedtede med sin sunburst Telecaster i de resterende fem kvarter. En rimeligt lang sortie. Og påfaldende, for ved hans side sad den formidable tresspiller Papi Oviedo, som trykkede den af, og med sit enorme overskæg parkeret under næsen sad Ry Cooders gamle inspirationskilde, Barbarito Torres, og han gav os også adskillige prøver på sit mesterskab, eksempelvis i en inspireret El Cuarto de Tula, hans glansnummer fra den oprindelige plade.

Alligevel var det homogeniteten og den fantastiske blæsergruppe, tilsat en conga-, batá- og bongospiller, som i den grad fik vist vejen i retning af santería-åndeceremonien, ligesom der var et effektivt par som frontfigurer, der kunne give den i en smægtende bolero, hvis det var påkrævet.

Ikke at det hele rykkede. Der var en doven udgave af "As Time Goes By" fra Casablanca-filmen, hvor ”Aguaje” trods sin store solo, fik det hele til at minde om Sergio Mendez i et af de mere dovne øjeblikke. Men efter starten var der altså så meget knald på, og det fuldkomment overgearede publikum fik mere end valuta for pengene, vel at mærke et kyndigt publikum, og i øvrigt interessant at opleve, hvordan spansk ikke mere er en sprogbarriere. Meget er sket siden veteranerne trådte ind på scenerne og vi kridtede danseskoene for første gang.

Vi fik selvsagt en masse af hittene fra de store øjeblikke, men det var alligevel, da "Chan Chan" kom til sidst og der blev givet "Dos Gardenias" og "Candela" som ekstranumre, at taget løftede sig.

Arrangør og salsadanselærer Stine Ortved annoncerede efterfølgende, at det formidable orkester vil komme tilbage til næste år til en ny seance. Jeg tror ærligt talt ikke, at vi kan vente så længe.

Det var formidabelt, da stjernerne kom til Vega.

Orquesta Buena Vista Social Club, Store Vega, København, 29. maj 2010