Denne koncert åbenbarede en multiinstrumentalist, en sideman, en vokalsolist, en spolebåndoptager og andet elektronisk udstyr – og tørre historier fra det virkelige liv. En velsyngende Ida fra Fjerritslev Gymnasium lagde sig godt til rette i Lilholts stemningsfyldte lydflader og iørefaldende popsange. Indledningsvis var teksterne engelsksprogede. ”De skal jo sælge i Japan og Sydkorea”, som kapelmesteren forklarede. Senere kom modersmålet på bane.
Kristian Lilholt er en god komponist, men det er som om værkerne mangler kant. Måske er de lidt for pæne i deres gennemførte harmoni. Det musikalske univers fremstår som det diamentralt modsatte af kakofoni. Introduktionerne havde mere karakter af selvstændige indslag med gode historier fra mandens virkelige liv, og de blev fortalt med den karakteristiske knasende humor fra det nordjyske. De var vel fremførte og vældigt underholdende, og de kom ind imellem til at fremstå mere profileret end musikken og sangene. Samtidig blev det til to forskellige verdener: Den tørre humor og den harmoniske skønhed. De to verdener fremstod ikke bare forskellige, men også i modsætning til hinanden. Virkningen blev at Lilholt på en måde kom til at lægge en ironisk afstand til sin musik. Mon det var meningen?
Kristian Lilholt Trio, Strib Vinter Festival, 19. februar 2010
