Anmeldelser

Den morgenfriske trio Zenobia sørgede for, at publikum kom godt i gang søndag morgen.

Søndag eftermiddag i Telt 2 var dedikeret den nye generation af keltiske og danske folkemusikere.

Masser af teknik og energi, men også tilbagelænet ro og modenhed.

Pokey LaFarge & The South City Three charmerede sig til festivalen kraftigste bifald.

Atlantihda var en af årets små overraskelser på Tønder Festivalen og charmerede publikum med original musik fra fado'ens hjemland.

The Duhks og Valkyrien Allstars gav deres vidt forskellige bud på en forfriskende ny folklyd.

Hagge’s Musik Pub i Tønder lagde scene til den debuterende danske ”irer” Marianne Green

Runrig leverede varen, overfor et mærkeligt uimponeret publikum.

Stine Michel synger om Frejas på fristende cd, hvor poesi og musikalitet går op i en højere enhed

Gammel Bluesmand besøgte København

Skotske The Simple Touch kom, så og sejrede ved bandets første optræden udenfor hjemlandets grænser.

Selvom regnen truede Musik over Præstø Fjord, var folk fast besluttet på at lade sig drukne i hygge, jam, øl og dans i stedet for i vand.

Country-festivalen i Silkeborg blev afholdt med god musik og en god stemning.

Nils Thorlunds personlige reportage fra en virkelig alternativ musikfestival derude hvor man ikke kan komme længere på det faste land.

Med denne cd uden gæster sætter Færd en milepæl, og Færd kan sagtens selv.

Søndagen blev endnu en memorabel dag på en festival, hvor det eneste alvorlige klagepunkt har været den nærmest fornærmende ignorering af dansk verdens- og rootsmusik. Og da arrangøren går igen på Womex-messen, er der virkelig grund til opmærksomhed der. Også selv om Afenginn fik vist alle, at vores rootsmusik er lyslevende og for alvor ladet til at få et publikum i ekstase. Alligevel er status, at Roskilde Festival 2010 var festivalen, hvor verdensmusik som begreb voksede sig ind i himlen hos et alt større publikum. Så stor grund til optimisme dér.

Ovenpå fredagens udskejelser var lørdag relativt afslappet. Ligesom vi tillod os at møde sent på arbejde, simpelthen fordi skribenten tillod sig den luksus at tage tilbage til København. Patti Smith havde vi allerede oplevet ved lille intimt pressemøde, hvor hun jammede med Lenny Kaye. Så det nåede jeg ikke, ligesom jeg med skam at melde også var fraværende til et par vigtige worldkoncerter. Alligevel nåede vi højderne med Bassekou Kouyates virtuose spil og Shantels masseforførelse.

Fredag på Roskilde rummede det bedste verdensmusikprogram undertegnede har set på disse breddegrader i umindelige tider. Eneste problem var faktisk, hvad man skulle vælge fra.

Kvartetten Nordens Tone viste, at de har har succes med deres mix af jazz og folkemusik.

Roskilde Festival startede blødt. Silkeblødt. Med vidunderlige Céu fra Brasiliens største by, som bjergtog os med vidunderligt fremsynet miks af bossa, afrobeat, reggae, samba og lignende. Læs den første artikel om verdens- og rootsmusikken på årets festival.

Det er ikke til at se på Buddy Guy, and han senere på måneden fylder 74. I Amager Bio gav han en suveræn – om end ret kort – koncert fredag aften. Ligesom Troels Jensen og Jørgen Lang forinden bekræftede os i, at den hjemlige bluesscene har saft og kraft.

Vellykket amerikansk tristesse-folk

Dalton alias Allan Olsen, Lars Lilholt og Johnny Madsen var redet til toppen af Danmark, hvor de spillede en god koncert.

Sebastian holdt hof med sine trofaste rock-riddere, og leverede en næsten magisk koncert.