Chicago 3: Buddy Guy

Chicagos centrum er opbygget omkring The Loop – et omtrent firkantet forretningskvarter, hvor subway-linierne kører i loop oppe på en højbane imellem de mange højhuse. De spredes igen ud mod nord, syd og vest. Øst for ligger Lake Michigan.

Lige syd for The Loop spiller Buddy Guy torsdag til søndag hver weekend i januar på sin egen klub - Legends.

Buddy Guys Legends er en særlig bluesklub. Selv om ingen er under 21 og få er under 30 af de 200 publikummer, skal alle vise ID ved indgangen. Der er også afmærket, hvor man må stå – noget jeg selvfølgelig ikke rigtigt kan/vil forstå og derfor flere gange inden koncerten bliver irettesat. Det er af hensyn til servitricerne, som render rundt med store bakker fyldt med den udmærkede cajunmad, stedet også serverer. Dem, der spiser, sidder foran scenen, hvilket er fint på en stille aften – i aften, hvor der er udsolgt, er det lidt et problem for resten af os at klemme os sammen bagved.

”I love you too…but shut the fuck up and listen!”

En dame foran scenen elsker Guy og vil ikke lade sig forhindre i at fortælle ham det, ”bare” fordi han er midt i sit show…

Buddy Guy er en eminent entertainer, og som sådan skælder han også ud på publikum på en måde, så de elsker det. I aften er han i topform og spiller noget af hans blues fra tidligt i karrieren og noget af det bedste, jeg hører i Chicago. I en anledning, jeg ikke helt fanger, kommenterer han den lovbestemte aldersgrænse på 21 år, som stedet i øvrigt håndhæver konsekvent:

“…the government can take a young man or woman and make him or her go get kill or get killed and then they can’t come back and sit down in here and have a beer.
I personally do not understand it – and I guess I never will…”

Måske er der ikke nogen anledning.. Guy er ikke bange for at være politisk her på hjemmebane. I sine kommentarer fra scenen, leger han med tanken, om at han måske skulle ”run for Office”. Måske er der basis for det. Buddy Guy er populær i Chicago.

Det er Eric Clapton også, mærkes det, da Guy synger Strange Brew af Cream. Clapton ringer også til Buddy Guy i Chicago – i en tv-reklame for en ny mobiltelefon. Som den ene ven til den anden. Det er også tydeligt til koncerten, at Guy er taknemmelig for den såkaldte British Invasion i USA, der i høj grad gjorde et nyt hvidt publikum opmærksom på USA's egen blues.

”You had it all along, you just didn’t know you had it” siger han til aftnens publikum af hvide Chicagoans, der griner i forståelse.

Men det er ikke kun sjov, det handler om, at bluesen måtte hele vejen over Atlanten og tilbage igen for at blive bredt accepteret i USA. I et interview med det norske magasin, Bluesnews, i sommer var Guy mere direkte:
”For at være helt ærlig så handlede det om racisme. Det var først da de britiske grupper begyndte at spille vor musik og blev inspireret af os at det gik bedre. ” (Buddy Guy i Bluesnews, nr 61, 2009)

Buddy Guys egen historie handler til en vis grad om, at han måske ku have opnået endnu større anerkendelse tidligere i karrieren, hvis situationen havde været en anden.

Buddy Guy er dog ingen stakkel ubevidst om sit eget værd. Med et lille ”wa-uh” midt i verset vrider han en egentlig bluessang ud af Strange Brew…

”…That was a little Buddy Guy”

…når han også lige at kommentere, inden han synger videre i omkvædet og fortsætter show nr 10-11 stykker på Legends i januar måned.

Info: Buddy Guy kommer til København til sommer på Amager Bio.
Chicago afholder årligt den gratis udendørs Chicago Blues Festival, i år den 9-12 juni.

About the Authors

Morten Lunn