Hvor er festkulturen?
For en del år siden blev en stor vestjysk kvægavler, som samtidig var dybt religiøs, spurgt, hvad han gjorde om søndagen i kirketiden. Søndagen skal vi jo ifølge bibelen ’komme i hu at vi holder den hellig’ – d.v.s. at man ikke må arbejde. Den virkelighed er svær at leve op til, når man har 120 køer, som skal malkes morgen og aften. Bonden svarede: ’Det har jeg en bette ugudelig knejt til at ordne for mig’.
I mine cirkler, hvor de fleste spiller, underviser, maler eller skriver, holder folk aldrig fri. Man kán med held i kortere eller længere tid forlade bopælen/arbejdspladsen og på den måde i et sommerhus eller på en lille svensk ø holde noget, som ligner fri. Men det er ikke ret udbredt.
Hvis man derefter kobler dén virkelighed sammen med den festkultur, vi har i vores land, så bliver det interessant. Indtil for ca. 15 år kunne man godt holde en fest fredag, lørdag eller søndag. Alle inviterede kom, de fleste kunne synge med på melodierne på de omdelte lejlighedssange, omendskønt de yngre deltagere allerede dengang måtte begynde frameldingen. I dag er det så slemt, at det kan være svært overhovedet at finde en melodi, alle generationer kender, som bund i lejlighedssangen.
En meget erfaren privatfestmusiker kunne så forleden citeres for at sige, at det heller ikke længere kan lade sig praktisere at afholde en større privatfest en søndag eftermiddag. Tidligere var det ellers et meget anvendt tidsrum for danskerne at feste i. Musikeren mente, at årsagen skal findes i den pressede hverdag, mange mennesker befinder sig i. Man kan ikke længere gi’ den gas en søndag, og så gå skævhovede på arbejde mandag morgen. Ganske mange mennesker er jo da også i dén grad, via deres computer og netkobling og mobiltelefon – på arbejde om søndagen eller altid.
Hvor ender dén kultur så henne ?
Umiddelbart findes festerne nu i 2010 i forskellige subkulturer, og måske er det i orden sådan?
Det er bare så ærgerligt, at det ikke længere er muligt at samle familie og venner i 3-4 generationer og så holde en god fest, hvor kulturen, om ikke totalt så allermest, er fælles, og man vil hinanden.
Tillad mig at slutte denne blog med 3 titler fra YouTube – alle tre er stærkt virksomme mod depressioner. Søg:
Old Lady and Airbag
Foster Brooks as drunken pilot on Dean Martin Show
Smadremanden
- admin's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kommentarer
Øh - Hvaffer en kultur??
Ja, det er sgu da yderst spændende, hvordan de der fester vil se ud om føje år. Og faktisk glemte du jo at man heller ikke kan mødes og feste fredag aften. X-faktor primeTime! Ve den der drister sig til at lave et festligs arrangement denne højhellige aften.
Dog må du aldrig resignere. Bliv ved med at være det gode levende forbillede. Det er vores eneste redning.
Vi har sgu kun det sjov vi selv laver.
Hold fest og glæd dig over dem der vælger at komme - glem de andre for en stund.
Festkultur
Kære Elisabeth.
Tak for din kommentar - vi er ikke uenige på noget punkt...dog har jeg aldeles gode erfaringer med at spille til både dans og koncert en fredag aften. Så der ér altså en del, som er ligeglade med den omtalte X-Faktor.
Spillemanden Frtis Brinch (1912-1993) fra Sønderho sagde engang, da han af DR's Otto Leisner blev spurgt om, hvad der i hans optik ville ske med Fanø-musikken, når han ikke selv var aktiv længere. Hans soleklare svar var: 'Jég ... forlader ikke podiet'. Jeg siger det på en anden måde, men mener det samme: Jeg hár de fester, jeg vil ha', og jeg oplever også, at der ér mere sjov end det, jeg selv laver. F. ex. når DU danser og synger. Imidlertid, det modsatte af 'festen' er altså, at der ér folk, som ikke prioriterer festen, eller som ikke orker den. Hvis man så kalder 'festen' for et sprog, er vi tilbage ved den gamle sandhed: Et sprog, der ikke bliver brugt og dermed udviklet, er ikke længere et sprog.
Et andet interessant mønster i nutidskulturen er, at man ikke længere kommer på uvarslet besøg hos hinanden. Alt skal aftales måneder i forvejen, og via SMS m.v. bliver aftalerne så alligevel ofte ændret i sidste øjeblik. Men det værste er ganske enkelt, at det naturlige og ikke-annoncerede besøg er en uddøende del af vores danske liv. Når jeg tænker tilbage på, hvad der er kommet ud af tilfældige møder og besøg !!! - så er det altså store sager, jeg tænker på.
Det sidste hjørne, som lige skal rundes, er, at jeg, når jeg ser mine blogindlæg, kan se, at det hele indtil nu i et samlet billede har for meget karakter af brok og 'hælden vand ud af ørerne'. Sådan er det på ingen ment. Jeg er stolt over min kultur, og jeg glædes dagligt over, hvad der er, og hvad der var. Det er en vederkvægende oplevelse at stå som spillemand i 2010 med en følelse af at være en forlængelse af det, de gamle spillemænd og sangere ville og gjorde. Min glæde bliver kun større, når jeg ser, hvad børnene og de unge gør her i 2010. Tak og tillykke til ROD og FOD og dem, der er liiige lidt er for gamle til dét.
Bedste hilsner PL