Roots Zone (RZ): Hvordan er ROOTS blevet til?
Ann Sophie Bech (ASB): "ROOTS har været min drøm I flere år. Jeg fik lov at deltage I performance-design på RUC et enkelt semester i selskab med Kirstine Uhrbrand, og her mødte vi tre andre performance-designere Christine Lorentzen, Lea Hjælmsø og Morten Boesen, der var tændt på idéen om en kæmpe folkemusik-event. Især idéen om at at give danskerene en hånd til at finde frem til deres rødder, men også for at vise en lidt mere skæv genre frem."
RZ: Hvad er det I kan som andre festivaler og en-dags-arrangementer ikke kan?
ASB: "Vi vil skabe en totaloplevelsem der giver alle sanserne lidt at tygge på. Publikum skal gå derfra og føle sig mættede, glade og fyldt af positiv energi og kærlighed til musikken."
RZ: Men det er vel målet for alle events og festivaler?
ASB: "Forskellen er bare, at vi har studeret performance-design og læst utrolig meget om, hvordan man nedbryder fordomme, hvad hjernen skal bruge for at rumme så mange nye indtryk, og det giver os forhåbentlig en god chance for at få ny musik til at synke ind hos et nyt publikum."
RZ: Hvad kan roots-musikken?
ASB: "Hvis jeg skulle sige éen ting, rootsmusikken kan, som jeg ikke oplever inden for andre stilarter, er det, at den bringer mennesker sammen. Jeg har aldrig oplevet så åbne og søde mennesker, der nyder at danse og feste på samme måde som i rootsgenren."
RZ: Hvad har tankerne været i valget af kunstnere?
ASB: "Vi har besluttet os til følgende bands; Tumult, Habadekuk, Mathias Grip Folkflok, Valravn, Afenginn og Henrik Jansberg Band. Det er vigtigt for os at give et varieret billede af roots-musikken anno 2008, der repræsenterer hver deres stilart. Det skal være noget, de unge kan forholde sig til, men der skal samtidig også være plads til det traditionelle. Vi synes, udvalget af bands er meget blandet, og at vi har sammenkogt et spændende program."
RZ: Hvad ligger der i navnet "ROOTS"?
ASB: "Vi mener, der ligger megen symbolik i ROOTS, samtidig med at det forbindes med noget helt andet end de fordomme, ordet folkemusik fremkaldte i vores fokusgruppe. Vi har med vilje valgt navnet ROOTS, da vi satser på en fremtidig generel navneforandring af genren!"
RZ: Hvilket publikum henvender I jer til? Forsøger I at få nogle "nye" i tale?
ASB: "Vi prøver at markedsføre ROOTS for unge mellem 15-25, så de så tidligt som muligt kan få det ind under huden og tage det med i deres voksenliv - og forhåbentlig videre til deres børn."
RZ: Lytter børn og unge ikke allerede til den musik, de finder vedkommende?
ASB: "Jo, selvfølgelig gør de det. Vi har bare den idé om, at folkemusikken er fantastisk, især som social bindeled - også for børn og unge, men at de blot ikke kender til dens eksistens."
RZ: Hvad er forskellen på folkemusik og rootsmusik?
ASB: "Roots adskiller sig som sådan ikke fra folkemusiken, den rummer for os de forskellige folkemusikgenrer, der viser sig på musikscenen i dagens Danmark. Danskerne har en masse fordomme forbundet til ordet folkemusik. Efter vores fokusgruppe-interview stod det klart, at de unge i dag tænker på nationaldragter, træsko og gamle mænd med skæg og harmonika. Derfor vil vi forsøge at relancere folkemusikken i en lidt bredere genrebetegnelse, nemlig ROOTS, og vise at folkemusik faktisk er superfedt med masser af gang i og fest I gaden, og ikke bare er bal i forsamlingshuset."
RZ: Handler det i virkeligheden om at pakke noget gammelt indhold ind i en ny indpakning?
ASB: "Folkemusik har fra gammel tid ofte, som vi ser det, været forbundet med traditionel musik og har ikke blandet sig med andre stilarter. Det er der mulighed for i rootsmusikken."
RZ: En ting der er interessant, er at I er meget bevidste omkring hvem I henvender jer til, og hvordan I får dem i tale... men er det ikke en charme, at roots-musikken er meget umiddelbar, og er der ikke en fare for, at man kan markedsføre den ihjel?
ASB: "Helt sikkert. Der er masser af charme i rootsmusikken og den sluttede kreds, der lytter til den. Men vores højeste prioritet er at få musikken ud til så mange unge musikinteresserede i første omgang. Gøre opmærksom på, at den eksisterer, og at få det til at fremstå som den nye undergrundskultur, hvilket vi mener, den allerede er godt på vej til at blive. Herefter spiller musikken selvfølgelig af sig selv og forfører dem, der forføres vil. Jeg tror sagtens musikken kan tåle en masse markedsføring – især af os folkemusikelskende mennesker."
