Eugene er en virkelig spøjs person. Han er klædt i et par neongrønne stramme gamacher, army støvler og en skriggul t-shirt. Hans hår er uglet med krøller der tilfældigt falder ned over øjnene.
Han er utrolig høj og tynd, men på en måde alligevel meget charmerende at se på. Hans store overskæg – sneglen – er helt tydeligt hans signatur. Den er passet og plejet, trimmet og farvet.
Han ser lidt hængt ud og falder slet ikke i hak med min tilsyneladende lidt for friske humor. Han kigger bare lidt spørgende på mig og klimter videre på sin guitar ind til jeg får taget mig sammen til at stille konkrete spørgsmål.
Hvordan har du det? Fået noget søvn i nat?
10 timer. Jeg er faktisk lige vågnet.
Nu sidder du og spiller lidt på din guitar her inden koncerten. Har du ellers nogle ritualer du gør inden i går på?
Hvad var det nu.. Nåh jo, jeg læser. Mine favorit afsnit i min yndlingsbog.
Ej, det vigtigste før et show er at vi alle sammen har samme vibe. Vi samles hele bandet. Det er obligatorisk at vi samles en halv time inden et show.
Så sætter vi os i en rundkreds og synger og snakker lidt til højre og venstre og hører hvordan hinandens dag er gået.
Bandet fandt sammen i 1998, og I havde jeres store gennembrud på Roskilde Festival i 2003...
Det show var faktisk historisk for os, og det var der vi fandt vores booking agent. Det var lidt af et standpunkts-show der stod meget stærkt bagefter.
Og nu er I så tilbage i Danmark, større end nogen sinde.
Vi kradser stadig bare i overfladen. Vi bliver helt sikkert større – så stort som det kan blive.
Jeg prøvede faktisk at slå Gogol Bordello op i Wikipidiaen hvor mange mennekser har givet deres bud på hvad Gogol Bordello betyder og hvad i står for. Hvad er den egentlige årsag til at i valgte navnet Gogol Bordello?
Nikolaj Gogol var en berømt russisk forfatter jeg ser meget op til. Han har haft stor indflydelse på hvad vi gør.
Hvordan vil du beskrive jeres musik? Mange skriver at det er gypsy-punk, men hvad vil du selv kalde det?
Jamen Gypsy-Punk er bare titlen på vores foregående album. De siger det ikke, fordi de har fundet på det. Jeg fandt på det. Og det var ikke for at beskrive vore musik, det var for at beskrive vores album. Så har folk helt automatisk taget ordet til sig for at beskrive vores musik. Det er det jeg gør – finder på catchy ting, så går folk helt amok over det. Og så skal de da være så velkomne. Personligt synes jeg det er bedre at de bruger vores ord end at en masse anmeldere som ikke ved noget om musikken, selv placerer vores musik i en bås.
Hvorfra får du så inspiration til at skrive din musik?
Fra alt. Lytter til musik, læser, rejser... og flirter. Jeg mener det får det bedste frem i folk når de flirter. Pludselig bliver folk vittige og levende. Man kan flirte med alle, uanset køn. For mig leder meget flirt til musik.
Hvad har været den største forandring i dit liv fra du var en helt almindelig privat person, til nu?
Jeg har boet i Brasilien i et år, og er begyndt at fortælle mine venner og familie i Ukraine, New York og Italien at jeg har fået fast bopæl i Rio og bedt dem komme forbi på besøg. De siger til mig at de ikke synes jeg har ændret mig overhovedet de sidste 20 år. En anden bopæl og en anden pige, men samme fyr. Jeg gør bare det jeg altid har gjort og elsker at gøre.
Den eneste forskel er måske at jeg er begyndt at blive taget seriøst. Før i tiden fik jeg altid æren for at være skør.... Men jeg er jo ikke skør. Nu er folk begyndt at tage mine tekster seriøst , at jeg skriver noget sammenhængende der giver mening. Jeg holder af begge holdninger. Jeg har en evne til at give slip, også i min optræden, men generelt synes jeg ikke jeg er vanvittig. Og der er heller ingen, der kender mig, der mener, jeg er skør. Det er bare rart at blive hørt.
Hvad er det største der kunne ske for jer – hvor højt kan man flyve?
Så lavt som man kan falde! Taget i betragtning af at jeg har været meget langt nede, skulle der være temmelig højt at komme.
