Han ser ofte lidt genert ud, når han står på scenen, men da overtegnede mødte Teitur på the Breakfast Club i Soho, var det en rolig, snakkesalig mand, der med sin karakteristiske, syngende accent fortalte om sin første turné i Storibritannien, om at skrive musik, selvom man har travlt og om kommende udgivelser og projekter.
Kan du lide at turnere?
Ja, absolut. Jeg har turneret i de sidste ti år. Jeg er nok den artist i Norden som har spillet flest koncerter rundt omkring. Jeg er et ekstremt tilfælde. Jeg kan jo godt holde det ud, men det tror jeg ikke, alle kan. Det er da hårdere end at sidde derhjemme og trille fingre, det er da klart, men jeg kan godt lide at rejse, og det giver mig mulighed for at spille musik. Det giver mening for mig at rejse og spille musik – det er derfor, jeg skriver musik; for at dele, for at lære, for at opdage, for at optræde. Det er det, jeg gør.
Hvornår har du tid til at skrive musikken?
Jeg skriver, når jeg rejser, og så når jeg kommer hjem, kan jeg binde enderne sammen. Fordi jeg har behov for at skrive, har jeg lært at skrive, mens der er folk rundt omkring. Jeg bliver ikke distraheret af det. Jeg kan godt tage telefonen, mens jeg skriver. Jeg kan godt skrive i tourbussen. Selvfølgelig er det lidt irriterende nogle gange, hvis man føler, folk kigger, men jeg er efterhånden bare ligeglad, fordi det er en nødvendighed for mig.
Er der stor forskel på at turnere i Danmark og i udlandet?
Det synes jeg rent faktisk ikke. Danmark er jo et meget lille land, så der kan jeg mærke, at jeg er mere kendt end i mange andre lande, men ellers kan jeg ikke mærke den store forskel. Man spiller musikken, og folk lytter. Det er den samme interaktion, der foregår mellem publikum og musik. Det er universelt.
Nu turnerer du for første gang i Storbritannien. Er der noget her, du har lagt mærke til, der har været anderledes fra tidligere turneer?
Jaeh… faktisk, én ting, jeg har lagt mærke til, er, at gennemsnitsalderen har været højere. Jeg tror, det har noget med penge at gøre: Unge har ikke så mange penge her i England. Og jeg er blevet spillet meget på BBC Radio, og det er måske et ældre publikum. Og så spillede jeg support for KT Tunstall sidste år, og hendes publikum er meget ældre end mit publikum, så det har jeg lagt mærke til.
Hvad er dine ambitioner og mål med at tage på turné i lige netop Storbritannien?
Jeg har fået nogle gode samarbejdspartnere her og et godt label. Vi har mødtes over lang tid og fundet, at her er det godt at være. Jeg har boet i England i seks år, i London. Jeg føler mig godt tilpas her, så det giver god mening. De vil udgive min musik her, for jeg har ikke haft kontrakt her før, så det er bare en fin ting. I år er det også vigtigt for mig at skrive en masse musik, som jeg helst vil have skrevet færdig, så derfor passer det mig fint at være i England og kun gøre det, så jeg kan have fri og skrive resten af året.
Er det mærkeligt, når du har turneret så meget, at der nu er mere ro?
Ja, det er lidt mærkeligt for mig, men jeg flytter mig hele tiden – jeg tager sikkert en uge eller to til USA for at skrive noget der. Jeg følger bare med.Jeg har indrettet mit liv, så jeg kan være mange steder og være "hjemme" mange steder. D
e, jeg arbejder sammen med, er spredt rundt i verden, så jeg er vant til at være forskellige steder. Hvis jeg er på Færøerne i lang tid, så kan jeg ligesom mærke, at nu skal jeg rejse lidt igen.
Bliver det nogensinde ensomt?
Nej, jeg synes faktisk, det er utrolig socialt. Man er sammen med utrolig mange mennesker. Man kommer meget tæt på mennesker, man rejser med. Man lærer hinanden at kende så godt, at man kan sidde rundt om bordet uden at sige noget – ligesom en familie kan gøre. Man møder nye mennesker. Hvis man er i et forhold er det svært. Altså hvis man har kæreste og familie, så tror jeg, det er svært.
Et privilegium at være musiker
Hvad har du fået ud af denne turné indtil videre?
Det giver mig en mulighed for at dele min musik. Hvis jeg ikke delte min musik med andre mennesker, havde jeg ikke fået lov til at lave den. Det er et privilegium at have mulighed for at komme rundt og spille. Jeg har godt nok arbejdet hårdt for at komme dertil, hvor jeg er kommet, men jeg synes selvfølgelig også, at jeg er heldig, at jeg kan rejse rundt og spille min musik.
Hvad er det næste skridt?
Min drivkraft er den samme: Jeg laver musik, det har jeg altid gjort, og det bliver jeg ved med at gøre. Jeg tænker mere i, hvad der er udfordringer i musikken: Nye ting, jeg kan lære. Jeg forstår flere og flere ting og bliver dygtigere og dygtigere. Man kommer nærmere sin musik og kan flere ting og forstår musik bedre. For mig er musik en ting, som altid bliver større og større. Det er et bekendtskab, som er neverending. Der er så mange ting, jeg interesserer mig for i musik.
For mig er det et behov at være i nærkontakt med musik. Det er et privilegium, fordi hvis jeg arbejdede som bibliotekar eller lærer, havde jeg ikke haft tid til at bruge tid på det og blive dygtigere. Det er det, jeg arbejder for – at jeg kan blive ved med at lave musik. Nu har jeg etableret mig så godt, at det kan jeg gøre. Nu kan jeg vælge, hvordan jeg vil have det. Det er virkelig godt.
Flere nye projekter på vej
Fortæl om den EP, der udkommer 29. juni
Det er en, som udkommer i England i forbindelse med min nye single fra "The Singer", som hedder "The Girl I Don’t Know", og så er der tre livenumre på den også, som er en BBC indspilning, som vi indspillede til et radioprogram. Tre livenumre og en lang ni minutters version af en sang.
Hvordan var det at indspille hos BBC?
Altså, det var jo live i radioen, så det er jo virkelig one-take, altså man får ikke flere chancer. Man ved, at der er folk, der lytter, imens man indspiller, så det er en anderledes måde at indspille musik på. Der var en sang, hvor vi startede, hvor marimbaspilleren tabte køllerne på gulvet lige da sangen startede.
Er det noget, man kan høre på indspilningen?
Ja, ja. Det var lige som sangen startede, at han tabte dem på gulvet. Vi havde også en thereminsolo med. Det var meget sjovt synes jeg at vi spillede det instrument live i radioen.
Hvordan har du med, at folk kan høre fejl på indspilningen?
For mig er det en del af musik: Det er mennesker, der skaber den, og det er bare sjovt, synes jeg. Jeg synes, det er morsomt at høre det på indspilninger. Det er jo ikke det samme som at blive ved med at spille den forkerte rytme eller sådan noget, det er noget helt andet. Det er totalt menneskelige ting, som er sjove.
Hvornår udgiver du ny musik?
Næste år. Jeg arbejder på min nye plade, og så arbejder jeg også på et projekt nede i Holland med en af mine venner. Vi skriver musik til et barokensemble, som er en helt anden instrumentering. Vi spiller på gamle barokinstrumenter og også i den samme stil – harpsichord, fløjte og otte strygere blandt andet. Vi laver musikken til nogle hjemmevideoer og skal optræde med det til november i Holland.
Jeg skal skrive musikken, og så synger jeg også. Jeg og en komponist, som hedder Nico Muhly, laver det sammen. Det er moderne musik, men med gammel instrumentering, så det har en speciel lyd. Det er et meget fint projekt, synes jeg. Han har utrolig godt kendskab til orkestermusik, og min styrke er form og sang. Jeg laver det meget løst med nogle helt få ting, der driver musikken, så han har større frihed til at dreje det.
Det er ligesom videoerne: Det er meget monotont med nogle rigtig lange ting, som bare bliver ved, og så forandres tingene langsomt. Og så ser man billederne på en ny måde, når det har forandret sig. At få vildt fremmede til at se det og kommentere det, synes jeg er spændende. Det er et nyt medie, med at man kan lave musik til billeder og føre dem sammen.
Jeg kan da godt forestille mig, det engang bliver udgivet, men jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det projekt, og så næste år skal der udkomme en plade med min musik.
