Om skribenten
En dejlig saftig norsk plade med højfjeldets storladenhed og mystik og med en vokal der fremføres med både sødme, sårbarhed og sensualitet.
Et debut-udspil der trods sublim velspillethed med smukke og smertefulde melodier samtidig appellerer til underkroppen.
Nils Thorlunds personlige reportage fra en virkelig alternativ musikfestival derude hvor man ikke kan komme længere på det faste land.
En fed gang skramlet retro-pigtråd og ligeså skramlede tekster der forenes i et spontant, hudløst og tiltrængt los bagi til både den sølvfarvede nostalgi og den digitaliserede bedøvelse.
Et velspillet og ganske autentisk klingende udspil fra en dansk udøver af sorte amerikanske traditioner, men der tilføjes ikke noget nyt til den tilsvarende musik ovre fra Guds eget Land.
