Talrige nye bands haster af sted i den digitale overhalingsbane med genrebetegnelser som folktronica, laptopfolk, new folk og neofolk skrevet på siden af bandbilen. Den traditionelle folkemusik bliver hentet ned i bidder på en bærbar pc og mikset godt og grundigt sammen med alskens electronica af ung fyre med strikhue, Bono-briller og hængerøv i mærkevarebukserne.
Det er vanskeligt at sætte præcise definitioner på folktronica. Men overordnet er det en blanding af melodiøse, svævende strukturer, lydtæpper flikket sammen af ambient/electronica og et tydeligt akustisk islæt med håndspillede instrumenter og vokal og referencer til folkemusik og traditionel singer/songwriter-kultur.
Det britiske band Tunng er et aktuelt eksempel. Oprindeligt en duo med stærk fokus på at skabe lag-på-lag musik i studiet. I dag en sekstet, der mere og mere har forelsket sig i at spille live. Tunng er en elektronisk legeplads, hvor elementer fra akustiske folk spiller en afgørende rolle. Tunng spillede på Roskilde Festivalen samt i Lille Vega i oktober 2007.
Andre aktuelle navne i genren er islandske Múm, amerikanske The Album Leaf, til dels også Animal Collective, britiske Patrick Wolf, Adem, Four-Tet og diverse bands centreret om det britiske pladeselskab Fat Cat Records.
Ballade om begreberne
Netop bandet Tunng var i centrum i en interessant historie i The Guardian i januar 2006. BBC søsatte i 2006 serien "Folk Britannia" om den britiske folkemusiks historie. The Guardian vinkler på, at et nytænkende band som Tunng stort set er blevet ignoreret af det etablerede britiske "folk-establishment" endsige har fået invitationer til at spille på de mange folk-festivaler og spillesteder.
I stedet har den nye neofolk/laptopfolk-bevægelse har sine egne cirkler og festivaler. Blandt andet The Green Man Festival i Wales, der de senere år har opnået noget nær kultstatus.
I artiklen i The Guardian beklager veteranen, folkhistorikeren og en af de store skikkelser i britisk folk, Martin Carthy, at dørene ikke bliver åbnet for de nye computer/electronicamusikere.
"Når folkemusikken gennem århundreder har modstået oversvømmelse, brand, pest og krig, kan den også overleve, at nogle sætter en computer til. Folkgenren kan tåle hvad som helst, og du kan gøre hvad som helst med denne musik," siger Martin Carthy til The Guardian.
Omvendt mener Ian Anderson, redaktør på magasinet FROOTS, at den etablerede folkscene ikke er tilbageholdende over for de nye tendenser på grund af musikalsk konservatisme. Han mener, at "folkies" historisk set er åbne over for ny musik, der rummer et oprør mod mainstreamkulturen og det etablerede. Anderson fortæller, at først gang, han hørte punk/newwave-grupper som Ramones og Clash, var i selskab med hardcore folkies.
Derimod kan der være en sund skepsis over for unge kunstnere, der vil koble sig på folk, fordi det kan være en genvej til at blive berømt det øjeblik, folk - eller folktronica - bliver "the next big thing". Ifølge Andersson var det præcis det, der skete sidst i 60'erne, hvor folk/rock-singer songwriter-scenen boomede som en cocktail af rock og folk.
Apropos 60’erne er det værd at erindre den gode gamle historie med Bob Dylan, der tog et elektrisk rockband med på scenen på Newport Folk Festival i 1965. I 2007 kan man stille spørgsmålet:
Hvornår dukker nogle af de nye laptop/electronica/folk-navne op på Tønder Festivalen eller nogle af de andre folkfestivaler herhjemme?
