Roskilde Festival er en af årets helt store fester, hvad angår verdensmusik. Og det synes som om, man i jubilæumsåret 2010 også her vil byde op til en event af dimensioner. Ligesom man synes at have lyttet til de røster, som begræd den legendariske Ballroom-scenes bortgang. I hvert fald er der dækket op til et seriøst party samfulde fire dage på Cosmopol, hvor der ikke mindst vil være en række af de dj’s som for alvor formår at sammensmelte genrerne og med stor viden plukker fra et enormt kosmopolitisk mix.
Der er selvfølgelig nogle koncerter, som er deciderede scoops, og hvor man glæder sig ud over alle grænser. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se Staff Benda Bilili, krøblingene fra den zoologiske have i Kinshasa i D. R. Congo, som i den grad væltede os ved koncerten på Global efter Womex, og som med deres album ”Très Très Fort” i den grad har fået dem på alles læber rundt i verdensmusikmiljøet. Ligesom jeg har store forventninger til et af de store glemte bigbands fra Vestafrika, som er kommet frem i lyset, nemlig Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou fra Benin, den lille stat, som er kendt for sin voodoo og har rigtigt meget til fælles med nabolandet Nigeria. Orkestret har alle dage spillet med et medrivende beat og fede arrangementer, sådan et sted mellem afrobeat og Highlife, men også med sin helt egen lyd.
Der er minsandten også Bassekou Kouyate & Ngoni Ba fra Mali, som vil være læserne bekendt. Koncerten er ment som et plaster på såret. Bassekou, som er den formidable ngonispiller udi Mali Blues, har tidligere besøgt Roskilde med Toumani Diabate og da det endelig blev hans tur, rendte han ind i det værste regnvejr, der er set på festivalen. Det var for to år siden, hvor fænomenet ”smatten” var blevet til et rendyrket og meget snavset vandland. Så Bassekous koncert måtte stoppe efter 20 minutter, og der kom omgående løfter til den store mester om, at han skulle være velkommen igen. Så vi kommer igen til at opleve Basssekou og hans sindssygt velsyngende kone, Ami Sacko.
Og når vi nu taler om Mali og blues, skal vi også have Tinariwen med, nemlig beduinerne fra området midt i Sahara omkring byen Tessalit, som spiller den sprødeste og dybt originale blues, man kan forestille sig. Robert Plant, der er en kender om nogen, har været trofast støtte for orkestret, som har været fast bestanddel på den årlige Festival In The Desert, som afholdes udenfor Timbuktu hvert år. Forvent en megaoplevelse, når de turbanklædte beduiner skruer op og går i gang med deres vuggende beat.
Sydamerika er også fint repræsenteret på festivalen. Det er ikke nogen hemmelighed, at festivalbooker Peter Hvalkof har rejst intenst i lande som Brasilien og Colombia, og fra sidstnævnte skrues der for alvor op for den traditionelle sidste fest søndag nat på Arena, men jeg kan altså også godt anbefale kollektivet Choc Quib Town og den nye fænomenale sangerinde fra Brasilien, Ceu. Jeg vil anbefale enhver at gå ind på festivalens hjemmeside og lytte på linket til Ceu. Guddommelige toner.
Det er synd at sige, at de danske orkestre er repræsenteret på festivalen, hvilket er for dårligt. Men alligevel glæder jeg mig til Kristian Leth og hans haitianske tranceflip, som bærer navnet Baron Criminel. Leth er normalt forsanger i The William Blakes, men har de mange gange, han har besøgt faren, Jørgen Leth, fået Haitis åndeverden ind under huden. Tjek en usædvanlig oplevelse ud, hvis du er i området. Ligesom vi gudskelov kan mønstre stadig stigende Afenginn på festivalen. Her håber jeg, at de når rigtigt mange med deres medrivende og dybt originale musik. Jeg er fan og vil være til stede.
Det er et enormt program. Og der bliver helt sikkert maksimalt gang i den, når tyske Shantel sætter kog under publikum på den største indendørs scene, Arena, med sit Bucovina Club Orkestar, der passer perfekt til sommervarme med hits som Planet Pabrika og Diskoo Partizani. Og nu vi er i området, så bliver det også fantastisk endelig at se den største serbiske mester, Boban Markovic, som sammen med sønnen Marko og resten af orkestret, vil tage ånden fra Guca og spille op til virtuos balkanfest. Deres sidste album, som kom tidligere i år, var årets plade fra de kanter, og det bliver enormt at se mester Boban, som kan ting på en trumpet, som er de få forundt.
Her er Rootszones guide til, hvad vi har tænkt os at tjekke ud på Roskilde Festival. Det bliver bestemt ikke kedeligt:
Torsdag den 1/7 kl. 22.00 - Orange: Gorillaz (England)
Torsdag den 1/7 kl. 22.45 - Cosmopol: Ceu (Brasilien)
Fredag den 2/7 kl. 12.30 – Cosmopol: Baron Criminel (DK/Haiti)
Fredag den 2/7 kl. 16.00 – Arena: Tinariwen (Mali)
Fredag den 2/7 kl. 16.30 – Cosmopol: Rootz Underground (Jamaica)
Fredag den 2/7 kl. 19.00 – Cosmopol: Daara J Family (Senegal)
Fredag den 2/7 kl. 20.00 – Odeon: Boban I Marko Markovic Orkestar (Serbien)
Fredag den 2/7 kl. 23.00 – Cosmopol: Analog Africa Soundsystem (Tyskland)
Fredag den 2/7 kl. 00.15 – Cosmopol: Staff Benda Bilili (D. R. Congo)
Fredag den 2/7 kl. 02.30 – Cosmopol: Orchestre Poly-Rythmo de Cotonou (Benin)
Lørdag den 3/7 kl. 14.15 – Cosmopol: Speed Caravan (Algeriet/Frankrig)
Lørdag den 3/7 kl. 16.15 – Cosmopol: Canteca de Macao (Spanien)
Lørdag den 3/7 kl. 16.30 – Orange: Patti Smith & band (USA)
Lørdag den 3/7 kl. 18.15 – Cosmopol: Mexican Institute Of Sound (Mexico)
Lørdag den 3/7 kl. 21.00 – Pavilion: Bassekou Kouyate & Ngoni Ba (Mali)
Lørdag den 3/7 kl. 22.30 – Cosmopol: Dala Dala (Tyskland)
Lørdag den 3/7 kl. 01.30 – Cosmopol: Matias Aguayo (Chile)
Lørdag den 3/7 kl. 02.00 – Arena: Shantel & Bucovina Club Orkestar (Tyskland)
Søndag den 4/7 kl. 12.00 – Cosmopol: Les Espoirs De Coronthie (Guinea)
Søndag den 4/7 kl. 13.00 – Van Dyke Parks (USA)
Søndag den 4/7 kl. 15.00 – Odeon: Dulsori (Korea)
Søndag den 4/7 kl. 15.45 – Cosmopol: Choc Quib Town (Colombia)
Søndag den 4/7 kl. 18.00 – Pavilion: Afenginn (DK)
Søndag den 4/7 kl. 20.00 – Pavilion: Blackie And The Rodeo Kings (Canada)
Søndag den 4/7 kl. 20.00 – Cosmopol: Julian Marley (Jamaica)
Søndag den 4/7 kl. 24.00 – Arena: Arena goes Cumbia feat. Larriba La Cumbia, Y Systema Solar & Chicho Trujillo