Olsen er da voldsomt aktiv på pladefronten for tiden. Det er ikke længe siden han smed en liveplade med dvd – eller det var vist en dvd med lydsporet vedlagt – på markedet med sit gedigne orkester. Nu fortsætter han med at dokumentere sine sceneaktiviterer, denne gang solodelen, med igen en dvd med lydsporet vedlagt på en cd.
Liveudgivelser har primært værdi når de tilføjer materialet noget nyt, og det må man sige at denne 2. del af dokumentationen gør. Der er sange fra både den dunkle fortid og den modne nutid. Ikke at forskellen er så overordentlig stor. Også dengang var Olsen en god og stærkt personlig sangskriver, der var bare ikke så mange der havde opdaget det. Blandt andet derfor er det fint at et par af de helt gamle er med, og de viser sig ikke at falde ved siden af. Både sangen om bedstefaderen med cigaren i mørket og den om den miskendte folkesanger – det var vistnok John Dubarry der var modellen – står stadigvæk stærkt. Olsen har altid haft en speciel evne til at få smerten frem i sine sange på en måde så man bliver varm i øjnene og sær i kroppen.
"Mergelgraven" fra hans første lp, der også er med her, har noget af det samme. Nyere
poesi som "Taberens søn" og "En anden mands pige" har de samme kvaliteter – bare for at nævne et par eksempler. Så bliver Olsen pludselig satirisk med "I statsministerens undergrund" om den for os almindelige provinsielle danskere fuldstændigt ligegyldige københavnske metro. En af styrkerne ved den nordjyske sanger er netop evnen til at skifte fra det dybe og socialt engagerede til den harske satire. Når han står på scenen, nøgen med kun sin guitar som skjold, fremstår styrkerne med dobbelt kraft. Ikke mindst derfor har denne liveudgivelse værdi.
Værdi har den også fordi vi får nogle tolkninger af sangene. Johnny Madsen har engang sagt at den bedste til at ødelægge en Dylansang er Dylan selv. Olsen ødelægger ikke just sine egne sange, men han tolker dem, på samme måde som Dylan, ind i deres nutidige tilstand, sådan som han har dem i kroppen netop i det fremførte øjeblik. Det dokumenterer at hverken manden eller sangene er stivnede, men at hele bagkataloget har et organisk liv. Derfor har det værdi at udsende denne dvd/cd selvom der repertoiremæssigt set ikke er tilføjet nyt materiale, men så er der alligevel, for netop nyfortolkningerne er jo er form for nyt materiale. Fordybelsen i sit værk er ofte mere fornyende – og i hvert fald ofte mere relevant – end en stadig strøm af nye sange.
På dvd´en, som er den primære skive på dette album, får vi forskelligt bonusmateriale, men koncerten er det væsentlige, og her får vi introduktionerne med i modsætning til cd´en. Det er en klog og rigtig disposition. Når man sætter en cd i skuffen for tyvende gang, gør man det for at høre sangene og har næppe trang til at høre historierne for tyvende gang.
Medmindre man af en eller anden grund ikke synes at Olsen er Vorherres nedkomst til Jorden, er denne udgivelse i høj grad værd at investere i. Den viser denne unikke kunstner netop nu, og han fremstår på ingen måde svagere end tidligere.
Allan Olsen: "Solo Live Vol. 2"
RecArt (2009)
